Ny samarbejdspartner til webprojekt
Udbuddet er afsluttet, og vinderen blev Eksponent. I den samlede vurdering har prisen hovedsageligt været udslagsgivende. Eksponent har desuden stærke kompetencer og erfaringer inden for webudvikling samt UX og design. Eksponent har budt ind i samarbejde med e-Types, som vil komme i spil i forbindelse med UX- og designprocessen.
Eksponent: eksponent.com
e-Types: e-types.com
Kick off session tirsdag den 13. august
Vi vil gerne afholde en fælles DMO kick of session med jer alle sammen, hvor vi gennemgår timingen, processen og leverancen. Sæt derfor stort kryds i kalenderen tirsdag den 13. august , så arbejder vi videre på at finde en lokation, specifikt tidspunkt og en mere udførlig agenda til jer.
Organisering
Det er Line Nøhr, der er projektejer på projektet og Line Brøndsted, UX Manager der bliver projektleder og point of contact for projektet, som sammen med Thomas Holst driver projektet. Thomas vil være ansvarlig for udviklingsdelen og tage over som projektleder, når vi kommer tættere på implementeringsfasen. Der allokeres et VDK team på ca. 7-8 personer fra primært Digital, men også fra brand og content teamet. Dem kan du se mere om i vedhæftede præsentation.
Repræsentanter
Som tidligere kommunikeret er der udvalgt 5 repræsentanter for destinationerne, som vil være deltagende på den digitale designretning med Eksponent & e-Types. Inden vi mødes alle DMO'er til kick off, vil VDK digitalt team gerne afholde et online møde med Repræsentanterne for at give en status på webprojektet og tage imod eventuelle spørgsmål inden kick off. Line Brøndsted vil række ud til jer på mail.
Superbrugere og editors
For at sikre at vi får optimeret websitet baseret på de mest vigtigste funktioner og learnings, så har også behov for løbende sparring med et udsnit af de mange superbrugere på vores nuværende fællesløsning. Flere har allerede meldt ind til Niklas Missel, at de gerne vil være med i udviklingen af sitet – dem ser vi også gerne med i vores kick off møde og vil få en invite. Involveringsgraden af superbrugere vil blive planlagt i samarbejde med Eksponent på den anden side af sommerferien.
Har du nogle spørgsmål til ovenstående, så ræk endelig ud til Line Brøndsted på linbrn@visitdenmark.com så svarer vi efter bedste evne.
Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til en spændende fælles proces på den anden side af sommerferien.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.